Vilkår for anvendelse af brugerkonto

Jeg medgiver hermed at være indforstået med nedenstående vilkår for anvendelsen af erhvervsidentiteten

  • At jeg ved aktiveringen af erhvervsidentiteten oplyser fyldestgørende og retvisende identifikationsinformationer
  • At jeg ikke deler erhvervsidentiteten med andre
  • At jeg holder kodeord og andre loginmidler tilknyttet erhvervsidentiteten fortrolig
  • At jeg omgående spærrer erhvervsidentiteten, eller at jeg skifter kodeord og andre loginmidler, ved mistanke om at erhvervsidentiteten er blevet kompromitteret
  • At jeg omgående anmoder om at få min erhvervsidentiteten genudstedt hvis de tilknyttede identitets-data (fx personnummer) har ændret sig siden udstedelsen

Jeg medgiver samtidig at jeg er bekendt med kommunens informationssikkerhedspolitikker, og følger disse, og at jeg er ansvarlig for løbende at holde mig opdateret omkring ændringer i informationssikkerhedspolitikken.

Endeligt er jeg bekendt med at jeg kun må anvende erhvervsidentiteten i forbindelse med mit arbejdsmæssige hverv.

Betingelser og brugervilkår

Som ansat i Kalundborg Kommune har du fået adgang til IT-miljøet. Du er derfor forpligtet til at registrere dig med dit private NemID/MitID, for at identificere dig. Kalundborg Kommune anvender alene dine persondata, til at identificere dig som medarbejder. Du kan læse mere om hvilke persondata der benyttes og til hvilke formål under ’Privatlivspolitik for brugere med login til Kalundborg Kommune’: Digitalisering og IT (kalundborg.dk).

Leverandør af tjenesteudbyderløsninger skal forholde sig til de vilkår der gør sig gældende for anvendelse af logintjenesten.

Dit ansvar for brug af login

Ved udlevering af elektroniske loginmidler (brugernavn, adgangskode, SoloID app ea) påtager du dig som IT-bruger ansvar for login med dette loginmiddel, og godkender at du forstår nedenstående forudsætninger for udleveringen med gældende betingelser.

Betingelser til ejeren af elektroniske loginmidler omfatter:
  • Du skal være særlig opmærksom på, at dine elektroniske loginmidler er streng personlige.
  • At du alene anvender dine elektroniske loginmidler i overensstemmelse med Kalundborg Kommunes gældende sikkerhedspolitik og tilknyttede retningslinjer for IT- brugere.
  • At du ikke overdrager dine elektroniske loginmidler til andre.
  • At du giver fyldestgørende og korrekte svar på alle anmodninger om information i ansøgningsprocessen.
  • At du tager rimelige forholdsregler for at beskytte dine elektroniske loginmidler.
  • At du omgående anmoder om spærring, eller selv spærrer, dine elektroniske loginmidler i tilfælde af kompromittering eller mistanke om kompromittering af disse.
  • At du omgående anmoder om fornyelse af dine elektroniske loginmidler, hvis indholdet af disse ikke længere er i overensstemmelse med de faktiske forhold. (for eksempel hvis du skrifter navn).

Herudover skal du have kendskab til de sikkerhedsstandarder, som er vedtaget i organisationen. Som nyansat modtager du derfor en mail med besked om at gennemgå Kalundborg Kommunes IT-sikkerhedsregler inden for de første 14 dage af din ansættelse.

Spørgsmål til betingelser og vilkår kan rettes til Helpdesk på telefon 59 53 48 00 eller via serviceportalen@kalundborg.dk.


Digitalisering og IT

Kalundborg Kommune